Logo

Pages: (4) 1 2 3 ... Last » ( Go to first unread post )
Add Reply
New Topic
New Poll

 Ingen Ninjaer i Sakujo
Julie
 Posted: 31/05/2016, 09:19
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 133
Member No.: 6
Joined: 17/05/16









Man vendte sig efterhånden til at være på farten til en grad hvor det blev hverdag. Men trods de sidste uger var Zeya stadig ikke træt af Sekai og hver dag se skulle rejse videre fra en by havde tiden i byen næsten føltes for kort.
Vejret havde været ret tørt og meget lunt med næsten konstant sol over savannerne. Dyrelivet havde været spændende. Heste med pletter som vildkatte, og de største grå og helt fredelige køer Zeya nogensinde havde set. Malor kunne ikke rigtig besvare hendes spørgsmål om dem. Han vidste endnu mindre om Sekai end hun gjorde men han havde heller aldrig været den store læser. Om aftenerne muntrede Zeya sig med at læse nye eventyr hun havde købt på vejen, skitserede og at studere Sekais nattehimmel - og hun inddrog gerne Slythiir i sidstnævnte.

Et par handelshuse havde virket mistænksomme overfor dem. Normalt kom rejsende her ikke uden en handelskaravane. Zeya havde fortalt dem at de var splittet op fordi de ledte efter en sekaiansk kvinde de havde mistet - hun gav dem ikke navnet men beskrev hende i stedet, den karavane hun plejede at rejse med og tifspunktet hvorpå hun kunne have vist sig. De fleste karavaner skrev deres handler ned, så generelt fik de et rimeligt lineært spor at gå efter - når de ikke blev jaget væk fra karavanerne i stedet.

Indtil videre havde deres spor ført dem til den større by, Sakujo. Trætte og sikkert ømme og i brug for et bad og noget godt at spise, havde de slået sig ned på en kro ved navn "Natsværmeren" - så kaldt fordi der gerne var åbent og liv hele natten til den lyse morgen. Denne aften var der også liv. Mænd og kvinder der snakkede, drak stærk alkohol og spillede et kortspil Zeya aldrig havde set før. Hun holdt sig for sig selv ved et bord i hjørnet og tegnede videre med bly på en skitse hun havde påbegyndt længe før. Malor var oppe i deres værelse for at tage en lur.. Det var forståeligt nok. Hun var ikke sikker på hvor slythiir var blevet af. Hun mente nok han var gået ud for et stykke tid siden. Og havde smilet på den dér måde igen. Siden havde hun ikke set ham.
Zeya lænede sig lidt over bordet for diskret at tage kortene de spillede med i øjensyn. I en anden ende af kroen kom et par kvinder op at skændes højlydt.
*noget er det samme alle steder*
"hey, frøken..? Udlænding? Spiller du?" spurgte en kvinde ved det bord Zeya lige havde lænet sig i retning af.
"tjoh.. Hvis I synes I har tid til at lære mig reglerne?" svarede Zeya tøvende. Sekaianske manerer faldt hende aldrig nemme.

--------------------
"Got a secret
Can you keep it?
Swear this one you'll save
Better lock it in your pocket
Taking this one to the grave"
PM
^
Larsen
 Posted: 31/05/2016, 04:03
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 110
Member No.: 8
Joined: 17/05/16









Siden bjerget har Slythiir haft to funktioner for gruppen. Den han lagde for dagen, var gruppens vidensbank, som Zeya nød at trække information ud af omkring astronomi. Han var godt tilfreds med de aftener han og Zeya brugte på at studere stjernebilleder. Det var forfriskende at snakke med nogen omkring et emne, de fleste ignorerede. Ligeledes har Slythiir ladet Zeya indvillige i at hjælpe Zeya med at gennemse profetien, når de kommer tilbage til Palænia. Det er trods alt skidt for dem alle, hvis verden virkelig går under.

Slythiirs anden rolle lod han være skjult for dem alle. Imens Zeya forhørte sig omkring, hvor de kunne finde en kvinde, der passede på Mistus beskrivelse, var Slythiir i baggrund og holdte øje med hvorvidt, der var andre der lyttede med. Efter de havde forladt forskellige folk, de havde snakket med, som Slythiir mistænkte for at kunne sælge informationer om dem videre, vendte han tilbage alene for at sikre at de ikke kunne tale over sig. Med alle midler tilgængelig. Derved flugte Slythiir som Zeyas skygge, der bragt ulykke til enhver, der kunne være en trussel.

Det ledte dem til Sakujo, som er en større by med en masse muligheder og endnu flere farer. Slythiir skærpede sine sanser og var tydeligt mere årvågen for gruppens sikkerhed. Det ledte ham til at brygge en væld af modgifte, som han delte ud i blandt gruppens medlemmer. Muligvis virkede han lidt paranoid, men han prioriterede gruppens sikkerhed imod hvad byen havde at byde på.
Gruppen gik ind på Natsværmeren, som kro der bød på lidt af hvert. Forskellige drikkevarer og mad; Forskellige spil; almen afslapning og ’ekstraordinær afslapning’, hvis man ville det… Bag facaden lurede uanede muligheder. Kroge hvor man kan fortrække sig til, samt åbne områder, hvor man kan lave adskillige handler, der ikke skal se dagens lys. Slythiir smilte af mulighederne, men vidste han skulle træde varsomt for at ikke udsætte gruppen for farer. Så længe Zeya og Malor ikke laver ulykker skulle det nok gå.

Han bevægede sig ud og fandt nogle lurvede folk i et af kroens kroge og forhørte sig lidt omkring en kvinde med Mitsus beskrivelse. *Lad os se, hvad egentligt er værd, Mitsu*

--------------------
Do not concern yourself with my origen. Pierce the illusion Man made for this world and see it as they made it.
When you do, you know what must be done...
PM
^
Julie
 Posted: 31/05/2016, 07:21
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 133
Member No.: 6
Joined: 17/05/16









Umiddelbart var Zeya uvidende om hvor Slythiir tog hen - hun havde set ham tage afsted et par aftener, men var kommet frem til at han måske også blot havde problemer med søvnløshed. Hun havde primært set det fra vinduet, hvor hun havde siddet og skrevet for sig selv. Modgifterne som Slythiir i sin paranoiditet gav dem, beholdt Zeya på sin person, og hun lod Slythiir vide det - også blot for at berolige ham. Hun stolede umiddelbart på det sekaianske folk - som folk. Og det var der umiddelbart ingen tvivl om, for hun talte nysgerrigt og gerne i et godt stykke tid med de fleste, hun tilfældigvis faldt i snak med, og hun havde accepteret mere end én kop te med grupper af handelsfolk eller nogle venlige skræddere før.
Men naturligvis kunne der være risiko for at hvem end der var ude efter Mitsu, før eller siden fandt ud af at denne lille rejsetrup også ledte efter hende. Og måske endda, at de ikke var på samme side som de, der ville hende ondt.

Zeya satte sig tilbords og spillede lidt kort med kasai folkene - de lærte hende villigt kortspillet, og hun lyttede med nysgerrighed, omend hun ikke kunne lade være med at være årvågen overfor omgivelserne, i det omfang stemmerne i hendes hoved og larmen fra de omkringværende tillod det.
"Hvad er det væsen derhenne?" "Jeg tror det er en Naga.." "Er den ikke penge værd, sådan én?" "Man kan sælge hammen i dyre domme - jeg har hørt at kejserinden har søgt Naga skind til en kåbe.."

*En naga?? Her? De bevæger sig aldrig ind så befærdede steder.. det giver ingen mening*
Zeya kiggede sig forvirret omkring, og hun fik øje på to sekaianske mænd, en yngre og en ældre - førstnævnte tynd og den anden meget rund, der skævede i retning af den mørke krog hvori Slythiir stod med et par i Zeyas øjne skummelt udseende mænd, gløden fra hans slangeøjne svagt synlig, som de reflekterede lamperne om baren i midten af rummet.

--------------------
"Got a secret
Can you keep it?
Swear this one you'll save
Better lock it in your pocket
Taking this one to the grave"
PM
^
Larsen
 Posted: 31/05/2016, 08:43
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 110
Member No.: 8
Joined: 17/05/16









Slythiir forhørte og fik set nogle dusører, men ikke rigtigt noget passede på Zeyas signalement. Han lænte sig frem til dem: ”Jeg er ikke til jeres små kontrakter. Der må være nogen, der er værd min tid. Høje dusører for arbejdet. Skaf mig kontrakterne og så får I et afkast i forhold til kontraktens størrelse. Jeg skal nok tage mig af selve jobbet. Lette penge for jer og en fornuftig udfordring her.” Slythiirs øjne intensiveres og kastede en refleks i lyset fra kroen. Kontakterne nikkende og forklarede at Slythiir måtte vente indtil de skaffede de yderligere kontrakter.

Efter Slythiir kom til enighed med kontakterne, fandt han sig et sted hvor han kunne sidde i fred og overskue kroen. Specielt Zeya holdt han øje med, om hun skulle opdage noget eller blive udsat for noget. Ham hun spillede med så almindelig ud. Hans karaktertræk og bevægemønster afslørede ikke noget suspekt. Enkelte virkede mere årvågen og gav Slythiir grund til mistanke, men de lod til at have andet for end tre fremmede på en kro. Alligevel var der to, som Slythiir fik spottet i mængden. De havde holdt øje med ham i et stykke tid. *Hvad mon de to er ude efter? De har holdt øje med mig, men hverken Zeya eller Malor. Mon jeg skal høre på noget ævl om at jeg er en drage igen?*

Slythiir ville ikke gøre problemer i kroen, da det kun vil ende skidt for dem alle i sidste ende, hvis de skal holde lav profil. Han forlod kroen for at prøve at ryste dem af. Byen bar ikke meget præg af at have gyder og andre steder, hvor man kan miste folk. Slythiir fandt hurtigt en retning og forsøgte at forsvinde i byen.

--------------------
Do not concern yourself with my origen. Pierce the illusion Man made for this world and see it as they made it.
When you do, you know what must be done...
PM
^
Julie
 Posted: 31/05/2016, 11:42
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 133
Member No.: 6
Joined: 17/05/16









Det var ret åbenlyst, at de to mænd holdt opsyn med Slythiir . De skævede mod ham og fortsatte med at mumle lavmælt sammen - en del af det på et sprog, Zeya ikke havde hørt før. De havde en del udstyr i bæltet. Ud over basale ting som punge og lignende små tasker, havde de net som så ud til at være hævet af tråde i et eller andet metal, reb og kroge, samt små knive. Alle andre større våben var - hvis de havde nogen - blevet lagt ved baren som det var reglen.

Da Slythiir forlod rummet, kunne han gå alene i ca. 50 meter gennem den lune sekaianske luft. Udenfor var der kun få, mindre grupper af folk der sad ved vogne og kærer og drak te og helsebrygge. Vejen var svagt oplyst af lanterner der hang udenfor folks døre og insektlamper der hang ved vinduerne og tog sig af de fleste kryb.

"Han går - han går.. Hikari, Ayame!" Den ældre mand kommanderede med fast tone, kun lige højt nok til at trænge igennem kroens støj, og gestikulerede til to mænd der havde siddet ved baren i lavmælt samtale med en myndigt udseende kvinde i 30'erne. Hun hævede et øjenbryn som de to mænd ærgerligt kiggede op - de så ud til at være i god form, og var et sted i starten af 40'erne, klædt i en blanding af skind og fint, sekaiansk bomulds silke. Vigtigst af alt bad de lavmælt manden bag baren om at få udleveret ikke mindre end 3 korte sværd og en armbrøst med pile.

Døren gik op ud til gaden, og de to mænd trådte ud. Udenfor døren delte de sig, og et par af dem satte i løb på vej væk fra Slythiir. De to andre fulgte ham, i hurtigt gangtempo.

Ikke så snart var de 4 mænd smuttet ud af kroen, før Zeya rejste sig, hurtigt nok til næsten at vælte sit krus af tyktflydende, honningfarvet alkohol. Slythiir var gledet ud af døren så stille og pludseligt, at hun ikke havde nået at fange ham - og derefter, havde hun for en sikkerheds skyld observeret de to andre. For at have en overhånd i hvad end det trak op til.
Det trak op til noget rigtig grimt, var konklusionen.
"Undskyld mig - undskyld mig." Hun kantede sig forbi nogle stole, og var ved baren et øjeblik efter. "Mit sværd, tak - ja, det derovre."
Hun var ude af døren øjeblikke efter, og krydsede om hjørnet. Hun kastede en sten på Malors vindue, mens hun holdt øje med de to mænd, der et stykke væk bevægede sig den ene vej. *Det er de samme - jeg genkender hans jakke. De to andre er væk.. De er splittet op!*
Hun måtte finde dem, der var splittet væk fra de to andre. Dem, som var ude af Slythiirs synsfelt. Og så måtte hun vente på det rette øjeblik. De ville vel ikke angribe Slythiir på åben gade?


--------------------
"Got a secret
Can you keep it?
Swear this one you'll save
Better lock it in your pocket
Taking this one to the grave"
PM
^
Larsen
 Posted: 1/06/2016, 02:24
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 110
Member No.: 8
Joined: 17/05/16









Slythiir drejede igen rundt om et hjørne i endnu et forsøg på at finde et sted at kunne forsvinde. Byen var ikke lavet til man kunne luske væk så let, så alternativet kunne hurtigt blive at tage flugten igennem huse eller ud af byen. Slythiir overvejede kort muligheden for at slås med dem i byen og spejdede rundt omkring byen. *En konflikt kan udmønte sig i yderligere problemer. Jeg er den fremmede i deres land og jeg har ikke fuldt forstået deres kultur. Kunne jeg have fået en dusør på mig? Umuligt, så havde jeg ikke så let kunne bevæge mig i kroen.*

Længere fremme fandt Slythiir en samling af huse, hvor han ville være skærmet fra det meste udsyn til byen. Der var flere veje væk imellem husene, hvor han kunne flygte igennem hvis behøvet skulle opstå. Slythiir trak Crovax’ Klo, som hans primære våben i venstre hånd. Højre hånd var holdt fri, men var altid klar til hurtigt at kunne trække sin kniv, hvis der var brug for dette. Slythiir vendte sig rundt og stod overfor to mandlige Kasai.
Den ene havde et enkelte sværd samt nogle kasteknive, som han havde dårligt skjult. Den anden og tydeligvis mere erfaring, havde et spydlignede våben. Slythiir skulede imod de to mænd, der tydeliges var bedre udrustet end Slythiir i en åben konflikt. *Hvis de gerne vil angribe mig, hvorfor kommer de så ikke? Er de bange for mig? Det må prøves*

Slythiir træder et hurtige skridt frem og slår ud med kloen efter den unge usikre af dem, imens han hvæser af dem. Den unge kasai bakker væk i frygt og slår febrilsk ud med sit sværd for at blokere. Slythiirs klo bliver ikke blokeret af sværdet, men bliver afbøjet af spyddet fra den ældre kasai. Slythiir træder tilbage og kaster et vredt blik efter den ældre. *Så du er den farlige. Hvorfor kommer du ikke efter mig? Hvad venter du på*

Slythiir hørte noget bevægelse bag ham, men kunne ikke vende blikket i fare for at blive angrebet forfra. Slythiir måtte distrahere dem for at kunne få en åbning. Han smilte sit karakteristisk smil og sagde: ”Fint de herrer. I har nu trængt mig op i en krog. Hvad vil I? Svar inden jeg mister min tålmodighed”

--------------------
Do not concern yourself with my origen. Pierce the illusion Man made for this world and see it as they made it.
When you do, you know what must be done...
PM
^
Julie
 Posted: 1/06/2016, 03:36
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 133
Member No.: 6
Joined: 17/05/16









Slythiir var ganske rigtig trængt op i en krog, her mellem to huse i en smal gyde. Et lille område tæt bebygget som en klynge af familiehjem, sikkert, men ikke med skyggen af andre folk i gaderne, ud over en mand der lå og sov på en trappesten, viklet ind i en hullet kappe.

Den ældre kasai skæver kort med let skuffelse og overlegenhed i retning af den yngre. "Vig ikke for dens hvæsen - Naga er ikke giftige. Og vi er den langt i overtal." Langsomt, og selvsikkert, vender han blikket tilbage mod Slythiir, ned over sin næse og det tynde, mørke overskæg der ligger om hans overlæbe.

"Du kan komme roligt med, Naga.. Det vil være bedre for alle parter. Så bliver vi ikke nødt til at skade dit fine skind ved at hule det og væde det med blod." Svarer den ældre kasai med en tydelig accent. "Du kan ikke slippe væk."

Efterhånden var fodtrinene bag Slythiir kommet nærmere og nærmere - grundet skyggen fra husene og de mure, der omgav dem, gav månens lys ingen skygge der kunne fortælle Slythiir hvor mange der var bag ham.
Ej heller gav det de to mænd, Hikari og Ayame, nogen tegn på at de ikke var alene. Der lød et halvkvalt gisp og en snublen bag Slythiir.
"I har fat i den forkerte." Kommenterede Zeya, med et sværd mod Hikaris strube og et greb med sin frie hånd om hans armbrøst. Hun vendte ham i retning af Ayame som et skjold. "Ikke nok med at han ikke ligner en naga, så bevæger de sig aldrig så langt fra floder eller søer." Hun holdt blikket fast rettet mod den ældre kasai, med dyb, vagtsom alvor. "Så lad os blive enige om at det her var en misforståelse, og gå pænt hver til sit, ikke?"
*Nu er der et gidsel på hver side - lad os håbe at det er nok til at få dem til at tænke to gange*

--------------------
"Got a secret
Can you keep it?
Swear this one you'll save
Better lock it in your pocket
Taking this one to the grave"
PM
^
Larsen
 Posted: 1/06/2016, 05:40
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 110
Member No.: 8
Joined: 17/05/16









Slythiir kunne mørke hans hjerte slå hurtigere og hårdere. At være presset op i et hjørne fik alle hans instinkter til arbejde. Alle sanser var skærpet og der var kun to ting, der var aktuelt: Kamp eller Flugt.

Slythiir åndede tungt idet han var klar til at kaste sig i retning af manden med spyddet. Lidt tumult lød fra sig bag Slythiir Han var sekunder fra at springe frem til angreb for at redde sig ud af situationen, da Zeyas stemme lød. Slythiir frøs et øjeblik. *Det er ikke rigtigt! Jeg skal holde igen for at hun ikke ser hvad jeg er, men så dør jeg! Af alle tidspunkter du dukker op, Zeya.*

Spydbæreren kiggede let i Zeyas retning: ”Kvinde. Det er ikke mit første møde med en Naga. De har forskellige udseende og det foran passer meget tæt på beskrivelsen for en Naga. Den skind er mange penge værd og Alkymister vil betale dyrt for den tunge. Så stå til side eller vil jeg, Nakahara Juro, fjerne dig. Han lod sig ikke skræmme af Zeyas tilstedeværelse.

Slythiir tog et par skridt tilbage og orienterede sig hurtigt bagud. Zeya at taget en mand, der havde en armbryst. Imellem ham og Slythiir stod en anden Kasai med to sværd. Ung og selvsikker, men var heldigvis lettere forvirret over Zeyas indgriben. Slythiir øjnede Juro, der var kommet tættere på og havde spyddet en halv meter fra Slythiir.
Slythiir slog ud med armene ”I tager mig for en Naga? Jeg ved ikke om jeg skal være smigret eller fornærmet. Men jeg må give kvinden ret for …”

Slythiir sprang hurtigt frem og satte en hånd på Juros spyd. Som Juro forsøgte at kaste Slythiir væk, skiftede Skythiir position og roterede om på den anden side af Juro. Slythiir i refleks dukkede sig for et panisk angreb fra den unge Kasai, der fandt Slythiir ved siden af sig. Slythiir trak sin kniv og fulgte kniven i øjet på den unge Kasai, de øjeblikkeligt døde på stedet. Slythiir trak kniven til sig og lod den unge Kasai falde til jorden imens han hvæste og sendte vrede øjne, som Zeya nok aldrig havde set før. ”… jeg kan være meget værre. ”
Slythiirs hjerte slog med en almindelig rytme og han følte sig endnu mere i live.

--------------------
Do not concern yourself with my origen. Pierce the illusion Man made for this world and see it as they made it.
When you do, you know what must be done...
PM
^
Julie
 Posted: 1/06/2016, 08:31
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 133
Member No.: 6
Joined: 17/05/16









Zeya bed kæben sammen ved spydbærerens svar - hun var tæt på at smide en faktuel beskrivelse efter ham for at modbevise ham, men blev stoppet både af at Hikari forsøgte at gøre modstand så hun måtte stramme sit sværd mod hans strube og om armbrøsten - så gik det hurtigt.

Som Slythiir angreb de to andre kasai, blev Ayame solidt distraheret - og han forsøgte at angribe Slythiir, med hævede sværd. Zeya fangede bevægelsen ud af øjenkrogen. *Der røg enhver chance for at tale os ud af det her rod - Uvidende krybskytte fjolser!* I stedet for at skære struben ud på manden hun havde holdt, slog hun ham hårdt mod tindingen med skæftet af sit sværd, vred armen 90 grader om på ham og fangede hans armbrøst - hun havde ikke brugt sådan en før, men der skulle ikke meget til for at affyre et ladt våben. Hun sparkede Hikari fra sig med en fod mod hans lænd, og hendes pil fløj tværs gennem halsen på Ayame, hvilket tog farten af ham, og med et forvirret udtryk på sit ansigt, snublede han frem og tabte sit ene sværd, praktisk talt for fødderne af Juro.

Zeya sprang udenom Hikari for at komme til Juro som det næste, med armbrøst i den ene hånd og sværd i den anden. *Nå - De havde nok ikke givet fortabt alligevel. Folk der ikke engang kan kende hovedet fra halen på en Naga tænker ikke så langt* Fortalte hun sig selv, med den velkendte adrenalin i kampens hede skød gennem hende som en reserve der altid lå der, et eller andet sted.

Slythiir havde mord i blikket, så meget var klart - Zeya pinpointede at det nok havde at gøre med hans instinkter, men ikke desto mindre troede hun ærligt ikke han havde den side i sig. Han virkede altid så rolig og fattet.. Men så længe det ikke gik ud over hende, var det nok ikke så skidt, indtil de havde uskadeliggjort deres angribere. Hun søgte hans blik i et øjeblik, både for at etablere en eller anden kontakt mellem dem i slaget, men også for at se hvor meget under kontrol han egentlig var, og evt. kalde ham tilbage til jorden, om muligt.
Kunne det undgås, var mord ikke svaret. Omend det stod klart at de ikke kunne blive her i byen, hvis de overlevende skulle sladre.

Hun gik ind i kampen mod Juro - og sigtede efter at komme tæt nok på, til at hans spyd blev ubrugeligt. Både hun og Slythiir havde overraskelsens fordel, i disse sekunder.

--------------------
"Got a secret
Can you keep it?
Swear this one you'll save
Better lock it in your pocket
Taking this one to the grave"
PM
^
Larsen
 Posted: 1/06/2016, 08:52
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 110
Member No.: 8
Joined: 17/05/16









Slythiir forsøgte at komme om bag på Juno imens han havde Zeya foran sig, men Juno lod sig ikke narre så nemt. Han vendte sig rundt og stak ud efter Slythiir, som knap nåede at parrer slaget med sin kro. Slythiir noget overrasket over Juno kampekspertise og hårde angreb, trådte et par skidt tilbage. Juno placerede sig således han havde både Zeya og Slythiir i sit synsfelt. På trods af Zeya vendte kampen til deres fordel, fortrak Juno ikke en mine. Slythiir og Zeya udløste hver i sær en serie af angreb, som blev afværget af Juno imens de nærmest dansede rundt i gyden for at se hvem der først lavede en fejl, som modparten kunne udnytte.
Slythiir rystede på hovedet og fik lidt kontrol over sine instinkter igen: *Turas tage den mand. Vi kan ikke komme ind på ham, så længe han har det spyd. Hans slår ufattelig hårdt og præcist. Et fejltrin kan koste os livet.*

Slythiir havde kun korte våben og Zeya havde et sværd. Selv med koordinerede angreb kunne vi afværges ved at Juno flyttede sig eller skubbede en af dem væk for at kunne kæmpe med den næste. Slythiir bemærkede at Juno ikke havde andre våben end spyddet. Desuden lå der stadig en mand såret bag dem, men han var ikke relevant nu. Slythiir smile igen af en uforudset og risikabel åbning. ”Zeya; Vi kan ikke blive ved sådan her. Jeg har en plan, der kan give os en chance. Når du ser en åbning, så gør mig den tjeneste at slå for at dræbe ham.”

Juno Zeya, som parerede hans angreb. Slythiir øjnede en åbning og stormede Juno. *Det her kommer jeg nok til at fortryde*. Juno så let Slythiirs åbning og stak spyddet imod Slythiirs brystkasse. Slythiir lod spyddet passere sine våben og spyddet piercede Slythiirs brystkasse og stak ud på den anden side. Slythiir hvæste og skreg i smerte imens han greb fat om spyddet og holdte om det. Slythiir begyndte at ryste som han blødte voldsomt ud på jorden.
”Nu Zeya!”, råbte han.

--------------------
Do not concern yourself with my origen. Pierce the illusion Man made for this world and see it as they made it.
When you do, you know what must be done...
PM
^
Julie
 Posted: 1/06/2016, 09:12
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 133
Member No.: 6
Joined: 17/05/16









Zeya gav et par lavmælte, frustrerede udbrud af sig, som hendes bedste teknikker blev afværget af manden, og hun ledte efter en åbning. Hun havde ingen pile til armbrøsten - hun havde valgt dem fra, fordi det ville tage for længe at lade den, og i den tid kunne Slythiir være blevet dræbt af manden med det meget længere våben. Den mængde kasai kampteknik hun havde observeret hos Kiru, hjalp ikke meget her. Ej heller gjorde hendes velsignede våben mod en mand, der ikke var af mørket.. *Han må distraheres - et eller andet. Måske kan vi dirigere ham mod den andens lig så han mister balancen..*

Hun bemærkede at Hikari begyndte at røre på sig, over Juros skulder - De havde ikke meget tid. Hun tog imod Slythiirs tilbud, uden at tage øjnene fra Juro. "Du ved hvad du gør!" Svarede hun kort og kontant, mest som en tillidserklæring. Hun kunne ikke love at hun ville sænke så dybt som til at dræbe manden hvis der var en anden vej ud.
Den tvivl varede meget kort tid. Hun så Juro naivt udnytte Slythiirs åbning - og hun så det stryge lige gennem Slythiirs krop, og passere ud gennem hans krop på den anden side. Hun syntes næsten hun kunne høre hans ribben knække som kviste. Juros ansigt bar den vilde triumf af en erobrer, stænket med blod. Slythiir havde slet ikke behøvet bede Zeya slå til, trods chokket - hun reagerede i refleks, som hun hævede sværdet og lydløst borede det ned gennem Juros krop, raseri, hævn og beslutsomhed i øjeblikket malet i hendes udtryk. Som manden totalt chokeret faldt på knæ, endnu med et greb om spyddet, trak Zeya med besvær sit våben tilbage op gennem ham. Hun løsnede nådesløst hans greb om spydet og skubbede ham tilbage oveni den vågnende Hikari, inden hun helligede sig sin blødende rejsekammerat med forvirring og bekymring og frygt skinnende ud af blikket, med begge hænder om spyddet.
"Vi må have hjælp - jeg skærer enderne af spydet med det samme, og så finder vi hjælp. Jeg tror jeg så en læge på vej herhen.." Ordene kom i en hurtig, skælvende strøm, al tanke på de afdøde fjender længe borte, men sanserne stadig i skarpt alamberedskab.

Omkring dem fulgte skræmte blikke efterhånden med fra adskillige vinduer, og en hund begyndte at gø ved en lukket hoveddør et sted i nærheden.

--------------------
"Got a secret
Can you keep it?
Swear this one you'll save
Better lock it in your pocket
Taking this one to the grave"
PM
^
Larsen
 Posted: 1/06/2016, 09:41
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 110
Member No.: 8
Joined: 17/05/16









Slythiir hostede blod op imens Zeya kæmpede med at brække spyddet over. Slythiir begyndte at døse hen, men var stadig ved bevidsthed. *Det var et mirakel at han ikke slog mig ihjel i et slag, men jeg har chancen for at bløde til døde. Men hvad er nyt?*
Slythiir kiggede på Zeya ”Det kan ikke blive meget værre nu. Hug spydder over med dit sværd nu, så jeg kan komme fri.”

Zeya nikkede til Slythiirs ord, trak sit sværd og huggede spyddets skaft i over. Slythiir knibede øjnene sammen ved smerten fra spyddets skaft. Han trak vejret væsentlig hurtigere og stammede ud til Zeya: ”En læge… kan ikke nå at helbrede mig før jeg for længst er forblødt… Hør… Når spyddet er trukket ud… så vil jeg gerne have at du går. Du forlader området her uden at gøre mere… Fostået”
Slythiir kiggede desperat op på Zeya.

--------------------
Do not concern yourself with my origen. Pierce the illusion Man made for this world and see it as they made it.
When you do, you know what must be done...
PM
^
Julie
 Posted: 1/06/2016, 09:46
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 133
Member No.: 6
Joined: 17/05/16









Zeya huggede sværdet hurtigt over, og hun forsøgte forsigtigt at hjælpe ham op at stå. "Kom, støt dig til mig - kom. Forsigtigt.." Hun stoppede op, som han protesterede, at en læge ikke kunne redde ham. Hun vendte blikket hurtigt mod hans øjne, med målbevidsthed i sine øjne. "Hvorfor? Slythiir, jeg forlader dig ikke i denne her tilstand! Du har brug for hjælp, og du skal ikke være alene." Bare tanken var uhyrlig. "Hvis du har en eller anden mirakuløs løsning på det her, så lad mig hjælpe! Sig hvad jeg skal gøre." Hun ventede på hans direktioner, med en arm forsigtigt om hans ene side for at støtte ham. Hun kunne se hans desperation, og besvarede det med en indtrængende ro - hun havde ikke tænkt sig at opgive håbet før det var ude.

--------------------
"Got a secret
Can you keep it?
Swear this one you'll save
Better lock it in your pocket
Taking this one to the grave"
PM
^
Larsen
 Posted: 1/06/2016, 10:06
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 110
Member No.: 8
Joined: 17/05/16









Slythiir rystede på hovedet af hende. Han pegede på Hikari. ”Du er virkelig umulig at have med at gøre, Zeya... Hvis du ikke vil gå, så hjælp mig hen til ham.”
Zeya var uforstående for hvad det kunne hjælpe Slythiir, men fik ham hjulpet derhen. Slythiir rystede, blødte og var på alle mulige måder ved at dø. Da de kom hen til Hikari, satte Slythiir sig ned hos ham og kiggede på ham. *Der er stadig liv endnu. Hvor heldigt…*
Han kiggede op på Zeya og stammede ud imens han spyttede det værste blod væk ”Det nytter nok ikke noget at bede dig om at gå. Kan jeg få dig til at kigge væk?”

Slythiir var ved at besvime og kunne lige holde sig oppe. Uagtet Zeyas beslutning vendte Slythiir sig besværet imod Hikari ”Heldigvis gør det her mere ondt på dig end på mig” hviskede Slythiir. Slythiir tegnede et symbol luften og hviskede med en dyb stemme ord, som Zeya ikke kunne høre. Han lagde hånden på Hikari, der skreg i smerte og han blev langsomt mindre livlig. Slythiir blev ved med at hviske og tegne symboler indtil Hikari ikke længere sagde noget. Slythiirs sår begyndte langsomt at hele op, blødninger standset. Da ritualet var færdigt rejste han sig på kiggede imod Zeya for at finde ud af hvor meget hun så.

--------------------
Do not concern yourself with my origen. Pierce the illusion Man made for this world and see it as they made it.
When you do, you know what must be done...
PM
^
Julie
 Posted: 1/06/2016, 10:28
Quote


Veteran


Group: Members
Posts: 133
Member No.: 6
Joined: 17/05/16









Zeya hjalp ham hen ved Hikaris side. Forsigtigt. "Kald det hvad du vil, slythiir, men dit liv er at prioritere højere end noget som helst andet lige nu.. Ikke kun for dig" om det så var fordi han var stolt, ville spilde tid for at spille død overfor hvilke vagter end var på vej.. Det vidste hun ikke.

"Ja." gav hun forundret af sig ved hans svar. "Jeg er sjovt nok ikke sart dog.." hvad ville han gøre? Drikke mandens blod?
Nej det var flagermus.. Hun kiggede væk. Hænderne i skødet.
Derefter fandt hun efterhånden ud af hvad han ville have skjult for hende.. Og hun kunne ikke holde blikket væk i længden. Ikke ved de gisp og den tydelige aftagen af manden på jordens åndedrag. Hun skævede i retning af Slythiir og manden. Hun kunne se at han gjorde noget.. Noget som føltes forkert, og grumt, og råt - næsten kødeligt. Det var uden tvivl magi af en art.. Siri? Nej siri gav liv! Det var noget andet.. *mørkt..*
Hendes blik gled til Slythiir og hendes øjne var store og hendes puls hamrede afsted. ".. Hvad var det?" spurgte hun hviskende og kontrolleret. Påtvunget faktuelt under undertrykte forvirrede følelser og moralske spørgsmål.

--------------------
"Got a secret
Can you keep it?
Swear this one you'll save
Better lock it in your pocket
Taking this one to the grave"
PM
^
1 User(s) are reading this topic (1 Guests and 0 Anonymous Users)
0 Members:

Topic Options
Pages: (4) 1 2 3 ... Last »
Add Reply
New Topic
New Poll